Hvilket Mobilabonnement er billigst?

Der er en langt flere faktorer, der spiller ind, når man skal finde det billigste mobilabonnement, end man umiddelbart skulle tro. Dit behov spiller den største rolle. Herunder kan du læse om, hvordan du klarlægger dit behov, og hvordan du kan finde det billigste abonnement, som opfylder dette.

Behov

Valget af mobilabonnement afhænger af det behov, du har. Det er med andre ord dit mobilforbrug, der afgør, hvilket abonnement du skal vælge. Hvis du vælger en mobilpakke, som er for lille, kan du risikere at skulle betale ekstra ved overskridelse af pakkens forbrug, mens du kan risikere at ende med at betale unødvendige penge for noget, du ikke bruger, hvis du vælger en mobilpakke, der er for stor. Hvis du vælger en mobilpakke, der passer præcist til dit mobilforbrug, får du i længden det billigste mobilabonnement.

Klarlæg dit behov

For at kunne vælge et abonnement, skal du først og fremmest klarlægge dit behov. Har du brug for at tale meget? Har du brug for meget data? Eller har du brug for at kunne ringe billigt til udlandet? Når du har fastlagt dette, kan du gå i gang med at undersøge, hvilken mobilpakke der passer til dig, hvorefter du kan sammenligne udbydere, der tilbyder dette. Se prisoversigten herunder.

Overvejelser angående valg af mobilselskab

Når du har klarlagt dit behov, skal du undersøge, hvilke udbydere der tilbyder en mobilpakke, som matcher behovet. I de fleste tilfælde kan det ene mobilselskab være lige så godt som det andet, hvorfor dit behov og selskabets pris skal afgøre, hvilket selskab du vælger. Du kan med fordel undersøge, hvad de forskellige selskaber tilbyder og har af fordele, som kunne være interessante for dig. Nogle mobilselskaber gør det muligt at ringe billigt til udlandet, andre gør det muligt at ringe gratis til andre med samme mobilselskab eller til familiemedlemmer, mens andre selskaber giver dig mulighed for at streame musik eller at modtage gavekort månedligt. Et sådan tilbud kan eksempelvis være en fordel, hvis du i forvejen betaler for en musiktjeneste, som er billigere som en del af et abonnement.  Du skal dog have i baghovedet, at du ikke skal lade dig friste af tilbud, du sagtens kan undvære, da det naturligvis vil gøre dit månedlige abonnement dyrere.

Overvejelser angående priser

Når du skal vælge et mobilselskab, har prisen selvfølgelig også en betydning. Du kan få abonnementer fra under 100 kroner og helt op til 400 kroner om måneden. Hvis to mobilselskaber tilbyder det samme produkt til en forskellige pris, er der ikke noget til hindre for at vælge det billige selskab, da pris og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen, når det gælder mobilselskaber. Ofte er de store selskaber dyrere, da de har et stærkere brand, men hvad kun de færreste ved er, at mange af de mindre mobilselskaber bruger de samme master, som de store spillere på markedet gør.

Overvejelser angående dækning

Udover prisen, er dækning en vigtig faktor at tage højde for, når du skal vælge, fordi den er afgørende for, at du kan bruge din telefon, uanset hvor du befinder dig. Hvis du er i tvivl om, hvordan dækningen er hos de forskellige mobilselskaber, kan du tjekke hjemmesiden mobil-daekning.dk, hvor du kan se, hvor god de forskellige mobilselskabers dækning er.

Priserne på mobilabonnementer med fri tale er så billige, at det kun i få tilfælde kan betale sig at vælge et begrænset taletidsabonnement.
Derfor sammenligner vi herunder kun abonnements der inkluderer fri tale.

Sammenlign priser på billige mobilabonnementer her